Danmarks finansielle sammenligningsportal

NemKonto i Danmark: Funktion, bankvalg og lovmæssige rammer

7 min. læsetid Opdateret Oct 19, 2026
Louise Christensen
Louise Christensen

Digital Finansekspert

Fintech-specialist med fokus på digitale betalinger og mobilbankløsninger

Indholdsfortegnelse

Kort svar: NemKonto er den bankkonto, du har udpeget til at modtage penge fra det offentlige – overskydende skat, SU, folkepension, boligstøtte, børnepenge, dagpenge og meget mere. Hver person har én NemKonto knyttet til sit CPR-nummer, og hver virksomhed én pr. CVR-nummer. Siden 1. juli 2025 reguleres ordningen af den nye lov om nemkonto (lov nr. 696 af 20. juni 2025), og du kan nu også bruge en konto i et dansk eller europæisk betalings- eller e-pengeinstitut. Det er gratis at vælge eller skifte NemKonto, og et skift virker senest femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv. Digitaliseringsstyrelsen står for ordningen; i 2024 gik 102 millioner betalinger gennem systemet.

DKNK1020

Hvad bruges NemKonto til?

Udbetaling Danmark, kommunerne, a-kasserne og Skattestyrelsen sender pengene til din NemKonto, uanset hvilken bank du har. Det gælder blandt andet overskydende skat, SU, folkepension og andre offentlige pensioner, boligstøtte, børne- og ungeydelse, kontanthjælp, dagpenge, barsels- og sygedagpenge og for virksomheder negativ moms. Også private udbetalere, for eksempel arbejdsgivere og forsikringsselskaber, kan tilslutte sig systemet og slå din NemKonto op mod et gebyr. Alle personer med dansk CPR-nummer, der ikke er registreret som udrejst, skal have en NemKonto senest ved den første offentlige udbetaling; virksomheder med CVR- eller SE-nummer skal også. Foreninger uden CVR-nummer kan blive frivilligt registreret i CVR for at kunne modtage udbetalinger.

NemKonto i talVærdi
Betalinger via NemKonto i 2024102 mio.
Betalinger i september 20257,9 mio.
Personrelaterede NemKonti (januar 2026)6,0 mio.
Virksomhedsrelaterede NemKonti (januar 2026)752.102
Overskydende skat udbetalt i april 202525,4 mia. kr. til 3,8 mio. borgere
Penge uden modtager på statens Ventekonto (1. september 2025)ca. 1,2 mia. kr.

At der er flere person-NemKonti end indbyggere i Danmark, skyldes, at registret også omfatter udrejste danskere, grænsegængere og udlændinge, der har arbejdet her. I gennemsnit fik hver af de 3,8 millioner borgere med overskydende skat i 2025 omkring 6.600 kr. I september 2025 skrev Digitaliseringsstyrelsen til cirka 90.000 borgere og 40.000 virksomheder, der havde penge til gode, men ingen NemKonto.

Sådan vælger eller skifter du NemKonto

Du kan vælge din NemKonto i din banks netbank eller mobilbank, bede banken gøre det, eller registrere kontoen selv på det offentliges selvbetjening på nemkonto.dk med MitID; virksomheder bruger Virk med MitID Erhverv. Kommunen kan hjælpe, hvis du ikke selv kan. Hvor hurtigt et skift slår igennem, afhænger af, hvordan det sker:

Et skift i netbanken slår normalt igennem med det samme eller næste bankdag, og en indberetning fra banken registreres senest efter to bankdage. Efter den nye lov har en ændring senest virkning for udbetalinger femte bankdag efter, at kontoen er aktiv – før juli 2025 var fristen tre bankdage. Registrerer du kontoen via selvbetjening, eller vælger du en udenlandsk konto, sendes et aktiveringsbrev med posten, som typisk tager 10–14 hverdage. Papirblanketter og mails til Digitaliseringsstyrelsen tager 8–10 uger. Skifter du bank kort før en stor udbetaling, som overskydende skat sidst i april, så gør det i god tid. En trin-for-trin-gennemgang finder du i vores guide om at oprette NemKonto online.

Lov nr. 696 af 20. juni 2025 om nemkonto er fortsat den gældende hovedlov pr. 20. oktober 2026. Fristen på fem bankdage står i § 6 i loven og i § 10, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 788 af 20. juni 2025. Ved udbetalinger til udenlandske konti kan virkningstidspunktet være senere end femte bankdag på grund af den samlede ekspeditionstid for internationale overføringer. Det er en præcisering, du bør kende, hvis du skifter til en konto i et udenlandsk institut.

Private udbetaleres brug af NemKonto er reguleret i bekendtgørelse nr. 789 af 20. juni 2025. Digitaliseringsstyrelsens opdaterede regler for private udbetalere trådte i kraft den 11. maj 2026, og prisændringer skal varsles mindst to måneder før, de gælder. Gebyret for opslag må ikke overstige 0,04 kr. pr. komplettering. Det betyder, at din arbejdsgiver eller dit forsikringsselskab ikke kan pålægges vilkårlige prisstigninger fra den ene dag til den anden. Læs mere om oprettelse af NemKonto online, hvis du vil have overblik over processen.

Hvilke banker og konti kan bruges?

Alle danske pengeinstitutter, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter kan bruges, og siden 1. juli 2025 også institutter i EU og EØS samt regulerede kreditinstitutter uden for EU. Danske banker med direkte forbindelse til registret, for eksempel Nordea, Jyske Bank og Lunar, kan registrere kontoen for dig. Konti hos udenlandske banker og digitale udbydere som Revolut og Wise kan bruges, men de kan ikke indberette selv: Du registrerer kontoen på nemkonto.dk under udenlandsk NemKonto med IBAN og BIC og bekræfter med aktiveringsbrevet. Registreringen er gratis, men den udenlandske bank kan tage gebyr for at modtage penge eller veksle kroner.

Har du ingen bankkonto, har du ret til en basal betalingskonto, hvis du har lovligt ophold i EU eller EØS – også hvis du står i RKI, ikke har fast bopæl eller MitID. Kontoen skal kunne modtage løn og ydelser, bruges med debetkort og netbank og kan være din NemKonto. Banken skal svare inden for 10 arbejdsdage og må kun sige nej af de grunde, loven nævner, for eksempel hvis du allerede har en tilsvarende konto eller oprettelsen strider mod hvidvaskloven. Siden 1. januar 2025 har virksomheder tilsvarende ret til en basal erhvervskonto. Får du afslag, klager du først til bankens klageansvarlige og derefter til Det Finansielle Ankenævn; gebyret er 300 kr. for privatpersoner og betales tilbage, hvis du får medhold. Bankens priser for kontant hævning kan du sammenligne i vores artikel om gebyr for at hæve kontanter.

Uden NemKonto, børn og dødsboer

Har du ingen NemKonto, skal den offentlige udbetaler sørge for at betale på anden måde, men du bærer selv risikoen for forsinkelse. Siden 1. juli 2025 overføres nye uafhentede beløb som udgangspunkt ikke længere til statens Ventekonto, som afvikles frem mod 1. juli 2028. Børn under 18 år skal kun have en NemKonto, hvis de får offentlige udbetalinger. For børn under 15 år vælger forældre eller værge kontoen gennem banken; fra 15 år kan unge med eget MitID selv gøre det. Når en person dør, slettes NemKontoen i registret, og tilgodehavender fra det offentlige håndteres gennem boet.

Modregning og fejl i udbetalinger

Skylder du penge til det offentlige, kan Gældsstyrelsen modregne i en udbetaling, før resten sendes til din NemKonto; det sker blandt andet ved den årlige udbetaling af overskydende skat. Er der fejl i beregningen af en ydelse, klager du til den myndighed, der udbetaler den, for eksempel Udbetaling Danmark, kommunen eller Skattestyrelsen. Har du mistet en udbetaling, fordi din NemKonto blev ændret ved en fejl eller ved svindel, kan du efter den nye lov søge Digitaliseringsstyrelsen om kompensation senest 13 måneder efter udbetalingen. Ved svindel er det en betingelse, at du har anmeldt det til politiet med det samme.

Pas på falske beskeder om NemKonto

Svindlere sender sms'er og mails om, at din NemKonto skal bekræftes eller opdateres i dag, eller lover en skatterefusion via et link. Især omkring den årlige skatteudbetaling sidst i april er der mange af dem. Myndighederne beder aldrig om din MitID-kode, kortoplysninger eller dit kontonummer via et link, og overskydende skat kommer automatisk ind på din NemKonto. Skattestyrelsen opkræver heller ikke restskat via MobilePay. Tjek adressen: ægte sider slutter på for eksempel skat.dk, borger.dk eller nemkonto.dk. Har du givet oplysninger fra dig, så spær dit MitID og dit kort, kontakt din bank og anmeld det til politiet på politi.dk. Er dit CPR-nummer misbrugt, kan du oprette en kreditadvarsel på borger.dk.

Skal du skifte NemKonto, så tjek først, om din nye konto er dansk eller udenlandsk. Ved en udenlandsk konto kan fem-bankdages-fristen nemlig blive forlænget på grund af ekspeditionstiden for internationale overføringer. Er du i gang med et skift via netbank eller selvbetjening, så husk, at aktiveringsbrevet ved selvbetjening typisk tager 10-14 hverdage. Planlæg derfor skiftet i god tid før store udbetalinger som overskydende skat. Vil du sammenligne bankernes priser på kontant hævning, kan du læse mere om gebyr for at hæve kontanter.

Louise Christensen
Louise Christensen

Digital Finansekspert

Fintech-specialist med fokus på digitale betalinger og mobilbankløsninger

Del denne artikel

Guide til den offentlige udbetalingskonto og bankvalg

Det er den bankkonto, du har udpeget til at modtage penge fra det offentlige, fx overskydende skat, SU, pension og boligstøtte. Hver person har én NemKonto pr. CPR-nummer og hver virksomhed én pr. CVR-nummer.

Et skift i netbanken slår normalt igennem med det samme eller næste bankdag. Efter loven har ændringen senest virkning femte bankdag efter, at kontoen er registreret som aktiv. Ved udenlandske konti skal et aktiveringsbrev med posten bruges først.

Ja. Siden 1. juli 2025 kan konti i EU- og EØS-pengeinstitutter samt betalings- og e-pengeinstitutter bruges. Du registrerer selv kontoen på nemkonto.dk under udenlandsk NemKonto og aktiverer den med et brev.

Det er gratis at vælge eller skifte NemKonto hos det offentlige. Banken kan tage sine almindelige kontogebyrer, og udenlandske banker kan tage gebyr for at modtage eller veksle pengene.

Klik ikke på links. Myndighederne beder aldrig om MitID-koder, kortoplysninger eller kontonummer via sms eller mail, og overskydende skat kommer automatisk. Har du givet oplysninger, så spær MitID og kort, kontakt banken og anmeld det til politiet.

Relaterede artikler

Unilån 2026: rente, ÅOP, gebyrer og lommeregner

Unilån (Svea Kredit ApS, ejet af Svea Bank) låner 20.000–100.000 kr. ud over 4–8 år med fast debitorrente 16,2 % og ÅOP 19,7–24,9 %. Stiftelsesprovisionen på 8 % gør små lån dyre. Priser fra den officielle prisliste, lommeregner og krav.

Nov 18, 2026

Låneudbydere i Danmark: En markedsanalyse 2026

Det danske lånemarked for private er i konstant udvikling, præget af nye digitale aktører og skærpet regulering. I 2025 defineres markedet af traditionelle banker, specialiserede forbrugslånsbanker og låneformidlere. Finanstilsynet håndhæver et ÅOP-loft på 35% og et omkostningsloft på 100% af lånets hovedstol for at beskytte forbrugere.

Oct 24, 2026

Låneberegner: Værktøj til finansiel gennemsigtighed

Digitale låneberegnere er fundamentale værktøjer for at evaluere låneomkostninger i Danmark. De estimerer månedlige ydelser og samlede tilbagebetalinger baseret på lånebeløb, rente og løbetid. Dette understøtter informerede finansielle beslutninger.

Oct 23, 2026

Lån 40.000 kr. i Danmark: Renter og vilkår 2026

Et lån på 40.000 kr. kategoriseres i Danmark primært som et forbrugslån eller en kassekredit uden sikkerhed. Renteniveauet varierer markant mellem traditionelle banker og onlineudbydere, med ÅOP estimeret fra 8% til op mod 24,9% i 2025.

Oct 19, 2026